I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften "Lavere skat på arbejde".

På baggrund af Skattekommissionens forslag indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Denne aftale blev offentliggjort i marts 2009. Aftalen blev udmøntet i en række udkast til lovforslag, som blev sendt i offentlig høring i slutningen af marts 2009.

Den 22. april 2009 blev de endelige lovforslag så fremsat i Folketinget.

Der er sket ændringer undervejs.

De nu fremsatte lovforslag forventes vedtaget i Folketinget den 29. maj 2009. Der kan også her ske ændringer undervejs, men det må antages, at der kun vil blive tale om mindre justeringer.

Vi vil her kort omtale hovedtrækkene i de fremsatte lovforslag på skatteområdet.

Efter vedtagelsen af lovforslagene vil vi informere yderligere om de nye regler.

Lavere skat for personer

• Mellemskatten på 6 % afskaffes fra og med 2010.
• Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 i 2010 og fra og med 2011 er topskattegrænsen 409.100 kr. (2010-niveau). Topskatten udgør 15 % af den del af den personlige indkomst (efter fradrag af eventuelt AM-bidrag) med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.
• Fra og med 2010 indføres et bundfradrag på 40.000 kr. (for ægtefæller 80.000 kr.) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for topskatten. For topskatteydere vil det betyde, at skattesatsen på positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget udgør ca. 37,3 %.
• Sundhedsbidraget på 8 % sammenlægges med bundskatten og nedsættes med 1,5 %-enheder, hvilket vil sige en samlet bundskat på 11,76 %. Det betyder, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag – herunder beskæftigelsesfradraget – nedsættes fra ca. 33,5 % til ca. 25,5 %.Det betyder også, at skatteværdien af negativ kapitalindkomst reduceres fra ca. 33,5 % til ca. 25,5 %. Denne sænkning af fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst gælder dog ikke for årlige nettorenteudgifter mv. op til 50.000 kr. (for ægtefæller 100.000 kr.). Der foreslås en overgangsordning for negativ nettokapitalindkomst, der overstiger de 50.000 kr./100.000 kr., hvorefter fradragsværdien sænkes med 1 %-enhed om året i perioden 2012-2019 (8 år af 1 %).
• Beskæftigelsesfradraget på 4,25 % (maksimalt 13.600 kr.) forhøjes fra 2012-2019 gradvist til 5,6 % (maksimalt 17.900 kr.). Forhøjelsen sker som kompensation for den lavere fradragsværdi af ligningsmæssige fradrag.
• Som kompensation for den lavere skattemæssige værdi af ligningsmæssige fradrag sker der en regulering af befordringsfradrag til personer med mindre indkomster, personer i udkantskommuner og personer med en daglig befordring på mere end 100 km. Dagplejemødres fradrag forhøjes.
• Der indføres fra og med 2012 en kompensationsordning for tab, så personer med særligt store fradrag (renteudgifter og ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af reduktionen af fradragenes værdi, end de får i indkomstskattelettelser (bortset fra den "grønne check").
• Som en skattefri kompensation for yderligere grønne afgifter indføres en "grøn Check" på 1.300 kr. til personer, der er fuldt 18 år og en tillægscheck på 300 kr. pr. barn (dog maksimalt 2 børn). Checken er indkomstafhængig. Er personens indkomst (topskattegrundlaget) efter fradrag af arbejdsmarkeds-bidrag maksimalt 362.800 kr. (2010-niveau) udbetales checken på 1.300 kr. Er indkomsten ca. 17.300 kr. større udbetales checken ikke.
• Skatteloftet nedsættes fra 59 % til 51,5 % (ekskl. kirkeskat).
• Skattesatsen på aktieindkomst på det laveste progressionstrin (48.300 kr.) nedsættes fra 28 % til 27 %, og aktieindkomst herudover beskattes med 42 % (i stedet for 43/45 %). Nedsættelsen til 27 % gælder fra og med indkomståret 2012, mens nedsættelsen til 42 % allerede gælder fra og med indkomståret 2010.

De nye skatteprocenter betyder, at skatten af indkomst op til topskattegrænsen fra og med 2010 beskattes med 37,3 % (gennemsnitskommune) ekskl. AM-bidrag eller en skat på ca. 43,3 % inkl. AM-bidrag. Skatten af indkomst over topskattegrænsen beskattes med 51,5 % med tillæg af kirkeskat og AM-bidrag. Af indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag, udgør den samlede skattebetaling ca. 56,5 %.

Personalegoder og fradrag efter rejsereglerne

De gældende regler om beskatning af personalegoder foreslås ændret for følgende goder:

• Medarbejderaktier og medarbejderobligationer
• Multimediebeskatning
• Firmabilbeskatning

Reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi, når man er på rejse forringes.

Medarbejderaktier og medarbejderobligationer

De skattebegunstigede medarbejderobligationsordninger foreslås afskaffet fra og med indkomståret 2010. Det samme gælder medarbejderaktieordninger, hvor medarbejderen efter det gældende regelsæt uden skattemæssige konsekvenser kan købe selskabsaktier til 15 % under kursværdien.

Multimediebeskatning

Der foreslås indført en multimediebeskatning, når arbejdsgiveren stiller sådanne medier til rådighed for privat benyttelse.

Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.

Det skattepligtige beløb udgør 3.000 kr. årligt (2010-niveau). Beskatningens størrelse er uafhængig af arbejdsgiverens udgift, og er i øvrigt uafhængig af, om der stilles et eller flere multimedier til rådighed. Det skattepligtige beløb nedsættes ikke med eventuel egenbetaling, og reduceres heller ikke med egne udgifter til telefon mv.

Firmabilbeskatning

Det bliver dyrere at have firmabil. De gældende beskatningsregler fortsætter i princippet uændrede, men fra og med 2010 skal den skattepligtige værdi forøges med et grønt miljøtillæg svarende til bilens årlige ejer- eller vægtafgift.

Pensionsordninger

Der er foreslået en række ændringer for pensionsordninger. Den væsentligste ændring er et loft over indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter.

Ratepensioner og ophørende livrenter
Fra og med indkomståret 2010 kan der med fradragsvirkning eller bortseelsesret (arbejdsgiverordninger) højst indbetales 100.000 kr. (2010 – beløbet reguleres årligt) til en ratepension eller en ophørende livrente. For arbejdsgiveradministrerede ordninger er det maksimale beløb dog 108.695 kr., da der efter indbetalingen fratrækkes AM-bidrag).

Loftet på 100.000 kr. gælder ikke for indbetalinger på en livsvarig livrente, og gælder heller ikke indbetalinger af ophørspension på en ratepension eller en ophørende livrente.

For indkomstårene 2010-2014 kan selvstændigt erhvervsdrivende fortsat indbetale 30 % af årets overskud på en ratepension eller en ophørende livrente. 30 %’s ordningen gælder fortsat i 2015 og senere, men da gælder 100.000 kr.’s reglen for indbetaling på en ratepension eller en ophørende livrente.

Kapitalpension
Udbetaling fra en kapitalpension skal ske senest 15 år efter opnåelse af efterlønsalder mod i dag 10 år.

Denne ændring får virkning for kapitalpensioner, der skal afgiftsberigtiges dagen efter bekendtgørelsen af den ny lov i Lovtidende (forventes at være primo juni 2009).

Arbejdsmarkedsbidrag

Lov om arbejdsmarkedsbidrag ophæves, og i stedet kommer en helt ny lov. Dette skyldes, at arbejdsmarkedsbidrag ikke længere betragtes som et socialt bidrag, men som en skat. Konsekvensen heraf er bl.a., at flere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Overførselsindkomster mv. er dog fortsat fritaget for AM-bidrag.

Særlig pensionsopsparing

I perioden 1998-2003 indbetalte lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende mfl. til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag). Indbetalingen udgjorde 1 % af erhvervsindkomsten.

Betaling af SP-bidrag blev midlertidigt suspenderet for 2004-2009. Nu foreslås ordningen helt ophævet, hvilket betyder, at der ikke længere skal betales SP-bidrag.

Pengene udbetales, når man bliver folkepensionist, og udbetalingen sker i årlige rater over 10 år. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Hvis indeståendet udgør mindre end 15.000 kr., udbetales beløbet dog som et engangsbeløb, og der skal betales en afgift på 40 %.

Efter lovforslaget kan man vælge at få de opsparede midler udbetalt i 2009. Ved udbetaling i 2009, skal der betales en skat/afgift på 35 % af de første 15.000 kr. og 50 % af resten. Man kan ikke få en del af opsparingen udbetalt. Enten vælger man at få det samlede indestående udbetalt, eller også forbliver pengene stående indtil man bliver folkepensionist.

ATP sender direkte information til alle SP-kontohavere med oplysning om indestående og en udbetalings-blanket.

Ønsker man pengene udbetalt, skal man blot udfylde og returnere blanketten til ATP. Anmodning om udbetaling skal ske inden 31. december 2009. Ønsker man ikke pengene udbetalt i 2009, kan de først udbetales, når man bliver folkepensionist.

Omkostningsgodtgørelse i skattesager – selskaber og fonde

Selskaber og fonde skal ikke længere være berettiget til omkostningsgodtgørelse i skattesager. Til gengæld kan udgifterne skattemæssigt fratrækkes.

I sager, der er påklaget senest på tidspunktet for lovens ikrafttræden (formentlig omkring 1. juni 2009), gives der omkostningsgodtgørelse. Hvis sagen indbringes for en ny instans efter lovens ikrafttræden, opnås der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter ved den nye instans.

Genanbringelsesreglerne for fast ejendom

Efter gældende regler kan beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom i et vist omfang udskydes ved køb af en anden ejendom (genanbringelsesreglerne).

Hovedreglen er, at der ikke kan ske genanbringelse af fortjeneste, når der er tale om en udlejningsejendom. Der har dog hidtil været en undtagelse med hensyn til bortforpagtning af landbrugsejendomme mv. Denne undtagelsesbestemmelse foreslås ophævet, således at der ikke længere kan ske genanbringelse, når der er tale om en udlejningsejendom. Der foreslås dog en enkelt undtagelsesbestemmelse. Der kan ske genanbringelse af fortjeneste, når en fast ejendom udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og denne ægtefælle har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af kapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Genanbringelse kan efter det fremsatte lovforslag i øvrigt kun ske i ejendomme beliggende inden for EU og EØS, og det er et krav, at det pågældende land udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Pt. er Liechtenstein det eneste EU/EØS medlemsland, der ikke udveksler oplysninger med Danmark.

De nye regler gælder fra og med den 22. april 2009.

Tonnageskattesatserne

Tonnageskattesatserne forhøjes med 15 % fra og med indkomståret 2010.

Afskaffelse af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier

Fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier udfases i perioden 2010 til 2017.

Genvundne afskrivninger

Personers genvundne afskrivninger på bygninger og fortjeneste ved salg af driftsmidler (virksomhedsophør) skal beskattes fuldt ud (90 procentsreglen afskaffes) fra og med indkomståret 2010.

Afdrag på koncerninterne fordringer

Efter gældende praksis beskattes afdrag på koncernfordringer i visse tilfælde som maskeret udbytte. Den praksis ændres nu via lovgivning, der betyder at afdragene beskattes som kursgevinst.

Ændringen har virkning for afdrag på fordringer, der foretages den 22. april 2009 eller senere.

Kapitalfondspartnere

Kapitalfondspartnere med en fortrinsstilling i kapital- og venturefonde skal fra og med indkomståret 2010 beskattes af merafkastet som personlig indkomst. Standardafkastet skal fortsat beskattes som aktie-indkomst. Hvis investeringen medfører tab, kan tabet alene fradrages som aktieindkomst.

De nye regler gælder også for allerede etablerede ordninger, hvor partneren først erhverver ret til merafkastet i indkomståret 2010 eller senere.

Fraflytningsbeskattede aktier

Ved flytning til udlandet er hovedreglen, at personer skal beskattes af urealiserede gevinster på aktier. Dette gælder dog kun, hvis personen har været fuld skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen.

Det foreslås, at dette krav om fuld dansk skattepligt ikke skal gælde for personer, der ved en tilbageflytning til Danmark fortsat ejer fraflytterbeskattede aktier, og hvor indgangsværdien for disse aktier er blevet nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet resterede en henstandssaldo.

Denne ændring har virkning fra og med den 22. april 2009.

Selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter

De gældende regler for selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter foreslås radikalt ændret. De nye regler sondrer mellem på den ene side datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier og på den anden side porteføljeaktier.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 % af kapitalen i datter-selskabet. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er omfattet af national sambeskatning eller kan omfattes af international sambeskatning. Andre aktier er porteføljeaktier, medmindre der er tale om næringsaktier mv.

Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier
Lovforslaget betyder, at:

• Fortjeneste og tab på sådanne aktier uanset ejertid er indkomstopgørelsen uvedkommende.
• Udbytter af sådanne aktier er skattefrie.

Dette gælder fra og med indkomståret 2010.

Porteføljeaktier
Lovforslaget betyder, at:

• Fortjeneste og tab på sådanne aktier medregnes ved indkomstopgørelsen uanset ejertid.
• For "børsnoterede " aktier anvendes lagerprincippet (andelsbeviser skal dog fortsat beskattes efter realisationsprincippet).
• For unoterede aktier kan man vælge at anvende realisationsprincippet. Vælges realisationsprincippet, kan realiserede tab alene modregnes i gevinster på realisationsbeskattede aktier, herunder fremføres til modregning i sådanne senere gevinster.
• Aktieudbytter er skattepligtige.

Ved "børsnoterede" aktier forstås aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Der er fastsat regler om, hvilken værdi aktier, som selskabet ejer ved begyndelsen af indkomståret 2010, skal indgå i lagerprincippet. Der sondres mellem, om aktierne har været ejet i over eller under 3år ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det kan være skattemæssigt fordelagtigt, at få aktier solgt inden indgang til lagerprincippet.

Reglerne gælder fra og med indkomståret 2010, dog ikke for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.